skal jeg overdrage mit skovjordscertifikat ved salg af min virksomhed

Dossierets følger virksomheden, ikke ejeren

Ved en opkøb eller fusion ændrer sig i praksis meget lidt ved selve forpligtigelserne: den juridiske person, der importerer, handler med eller markedsfører produktet, forbliver bundet af forpligtigelserne i Forordning (EU) 2023/1115, selv hvis aktier eller kontrol skifter ejer. Dossierets indhold med leverandøroplysninger, oprindelseslande, geolokaliseringsdata for landbrugsjorder og tilknyttede dokumenter hører til den pågældende produktstrøm, og denne produktstrøm fortsætter blot videre under det nye ejerskab. Der er derfor intet valgtidspunkt, hvor en sælgende virksomhed ville kunne beslutte sig for ikke at overdrage dossieret: den, der fortsætter aktiviteterne, har også brug for det underliggende materiale for at påvise, at forsigtighedsplaner tidligere er overholdt.

Ved en fusion, hvor to enheder samles i en ny juridisk form, eller ved et opkøb, hvor kun bestemte aktiviteter eller en forretningsenhed opkøbes, er det især vigtigt, at det er klart, hvilken enhed der fortsætter hvilken produktstrøm, og at tilhørende dossier slutter derhen. Det berører også praktiske spørgsmål såsom det erklæringsnummer, som en leverandør har givet videre og spørgsmålet om hvordan registreringen i EU-informatmationssystemet forbliver på korrekt juridisk persons navn. Et dossier, der ikke bliver overført, eller som ikke længere står på navnet på den part, der faktisk handler med produkterne, er en risiko, der er uafhængig af spørgsmålet om, hvorvidt den underliggende skovrydningssvurdering i sig selv er korrekt.

Hvorfor dette er sådan: forpligtigelserne påhviler markedsdeltageren

Forordning (EU) 2023/1115 placerer forsigtighedspligterne hos markedsdeltageren eller forhandleren som juridisk person eller fysisk person, der markedsfører eller handler med de relevante produkter, ikke hos en specifik aktionær eller direktør. Så længe denne juridiske person eksisterer, og aktiviteten fortsætter, påhviler bevaringspligten for underliggende data også hende — en pligt, der efter forordningen holder i fem år, og som er nærmere udfyldt på siden om hvad der præcist skal bevares i fem år. I tilfælde af tvivl om, hvordan en specifik opkøbsstruktur forholder sig til definitionerne af markedsdeltager og forhandler i forordningen, er den officielle tekst på EUR-Lex udgangspunktet.