Kan jeg indsende EUDR-erklæringen selv?
Ja, du kan selv indgive erklæringen om due diligence i EU-informationssystemet. Forordningen foreskriver ikke, at dette skal ske gennem en mellemmand; den markedsaktør eller handlende, der indgiver erklæringen, forbliver også selv ansvarlig herfor. Det, der gør indgivelsen praktisk vanskelig, er ikke selve inputskemaet, men alt det, der skal være på plads før: den korrekte fastlæggelse af rolle, geolokaliseringsdata pr. parcel, risikoclassificering af oprindelseslandet og et dossier, der holder ved kontrol.
Om egengodkendelse er mulig for dig, afhænger således mindre af teknisk dygtighed og mere af, hvor mange produktstrømme du har, hvor spredt dine leverandører er, og hvor meget tid du kan frigøre til at opbygge og vedligeholde det dossier. For en enkelt produktstrøm med en fast, samarbejdsvillig leverandør kan mange små og mellemstore virksomheder selv håndtere indgivelsen. Ved flere råvarer, skiftende leverandører eller lande med højere risicoclassificering stiger tidsforbruget hurtigt.
Det, der skal være klar, før du indgiver noget
Selve indgivelsen er det sidste trin, ikke det første. Forud herfor skal du vide, hvilken rolle du udfylder i kæden, og hvilken forpligtelse der hører til, da dette afgør, om du skal have en fuldstændig erklæring om due diligence eller en forenklet version. Du skal også pr. produktstrøm kunne angive parcelerne fra oprindelsesstedet med geolokaliseringsdata, kunne vise de tilhørende dokumenter og vide, i hvilken risicoclasse oprindelseslandet ligger. Hvis du ikke har det overblik endnu, er det fornuftigt først først at fastlægge din rolle og forpligtelse i fem spørgsmål før selve indgivelsen kommer på dagsordenen.
Et dossier, der vacler på disse punkter, medfører ikke en fejlmeddelelse, når du indgiver — systemet accepterer en erklæring, som du indgiver. Problemet opstår først, hvis en kompetent myndighed beder om dokumentation, og dokumentationen ikke er fuldstændig eller sporbar. Selvbetjening betyder således først og fremmest: selv være ansvarlig for kvaliteten af det, der går forud.
Hvor selvbetjening slutter
Der er et par punkter, hvor virksomheder praktisk set løber ind i problemer. Det første er tid: at indsamle geolokaliseringsdata hos flere leverandører i flere lande er en gentagen administrativ proces, ikke en engangsbetaling. Det andet er validering: en parcelgrænse, der ikke stemmer med oprindelseslandet, eller koordinater, der ikke stemmer overens med resten af dossieret, er svære at få øje på med det blotte øje. Det tredje er opbevaringspligten: dokumenter skal forblive tilgængelige i fem år, også hvis en leverandør skifter eller en medarbejder går.
Ingen af disse punkter gør selvbetjening umulig. De afgør imidlertid, om det for din virksomhed er en formiddag, eller en løbende opgave, som nogen skal vedligeholde strukturelt. Virksomheder, der indgiver erklæringer for flere råvarer på samme tid, vælger derfor oftere en form for bistand til at strukturere og validere dossieret, mens den endelige indgivelse og ansvaret herfor forbliver hos dem selv.
De to former for hjælp og forskellen mellem dem
Der er forskel på vejledning og outsourcing, og den forskel er for de fleste små og mellemstore virksomheder det vigtigste at have klart. Ved vejledning strukturerer og validerer en part dit dossier og genererer erklæringen ud fra det; du indgiver den selv i EU-informationssystemet med dine egne loginoplysninger. Ved outsourcing giver du disse loginoplysninger fra dig, og den anden part indgiver på dine vegne. I begge tilfælde forbliver den lovbestemte risicovurdering hos dig som markedsaktør eller handlende; en serviceudbyder strukturerer og genererer, men erklærer ikke på dine vegne, at et produkt er ontbossingsvrij.
På siden om, hvordan indgivelsen og dossieret bliver til stand præcist forklarer hvilke trin du selv tager, og hvilke trin vi overtager, hvis du vælger det. Den, der gerne vil vide, hvad vejledning eller fuldstændig outsourcing koster i forhold til antallet af produktstrømme, finder det på oversigten over gebyrer pr. situation.
Gør det selv med den rigtige støtte
For en enkelt produktstrøm med en overskuelig leverandør er selv-indgivelse realistisk for mange små og mellemstore virksomheder, forudsat at dossieren er i orden på forhånd. Med flere råvarer, oprindelseslande med højere risikoclassificering eller hyppigt skiftende leverandører vejer den tid, det tager at opbygge og vedligeholde dossieren, ofte tungere end selve indgivelsen. I vidensbanken med gennemarbejdede trin pr. produktstrøm finder du pr. råvare og rolle, hvad der konkret er nødvendigt for at nå til en indleveringsklar erklæring.
Vil du først vide, hvor du præcist står, før du træffer afgørelsen om selv at gøre det eller få vejledning? Tag det gratis rolletjek og læs de tilhørende emner i vidensbanken; det giver dig et konkret udgangspunkt inden for få minutter.